12. okt. 2010

Den mørke periode

I dag fortalte vores forstander Svend om efterskolelivets faser. Det viser sig, at vi er i en mørk og trist, opgivende periode lige for tiden. Gejsten og glæden over efterskolen er ligesom forsvundet i takt med efterårets stadige udvikling. Men vi må være stærke og holde ud, kæmpe for dette guldæg af muligheder og endeløs kærlighed og energi.
Jeg kan sagtens mærke det på kroppen. depressive tanker sniger sig ind i alle små og hjælpeløse sprækker, og det tærer virkelig på min energi og vilje. Mennesker omkring mig er trætte og opgivende, vil hellere stoppe og grave sig dybt ned under dynen i stedet for at hoppe op, sige HEJ! og forsætte med året som om intet var sket.
Men så nemt er det desværre ikke.

Lige pt sidder jeg med min dyne og hamstrer cookies og drikker en lille karton appelsin-juice til, lukket inde på værelset, med ingen lyst til at træde ud i det smukke solskin. Overhovedet.

Men show must go on, i morgen er endnu en dag, jeg må tage mig sammen, tage mig selv ved hårene, løbe en omgang om huset, smile til verdenen så den muligvis får lyst til at smile tilbage, Fik jeg sagt tage mig sammen?


Jeg vil opfordre til at lytte til Cocorosies ufatteligt smukke version af "Turn me on" ! Se den her: http://http//www.youtube.com/watch?v=CuaacrVXQgs

Ingen kommentarer:

Send en kommentar