24. apr. 2011
17. apr. 2011
SATELLIT
Glødende gråblåt
øjner dit syn
vor fælles version af viden
som fødes mellem vore pupillers entydige sorthed
hvor alt er det samme
for dig og for mig
når vi ser det dybeste i hinanden
sortrundt i iris' ringe
igennem øjenvæske til synets fremkaldelse
af nye frugtbare lande.
Jeg vil være din satellit
opfange alle signaler
og omdanne dem til billedskrift
hver gang dine elektriske øjne
udsender glimt, smiler, tæt på
græder, skuer langt væk.
Alt vil jeg opfange, min egen planet
når jeg svæver omkring din krop
og opfanger alle signaler
fra alle dine øjne:
ører, bryst, mund og skød.
Alt vil jeg opfange og kalde frem
og studere og kæle for
og analysere og kysse.
Er det sandt, er det muligt, min elskede
er du min egen planet?
ja, svarer du og puster lidt atmosfære i øret på mig
så hele din sjæl følger med
og dine øjne slår gnister
og havet skælver
og dit venusbjerg går i glædesudbrud.
Solopgange finder sted
ørkenstorme flytter sandet
og i et land står et lille barn
og spiser af den nyhøstede frugt.
Michael Strunge.
1978
Abonner på:
Kommentarer (Atom)