17. apr. 2011

SATELLIT

Glødende gråblåt

øjner dit syn

vor fælles version af viden

som fødes mellem vore pupillers entydige sorthed

hvor alt er det samme

for dig og for mig

når vi ser det dybeste i hinanden

sortrundt i iris' ringe

igennem øjenvæske til synets fremkaldelse

af nye frugtbare lande.


Jeg vil være din satellit

opfange alle signaler

og omdanne dem til billedskrift

hver gang dine elektriske øjne

udsender glimt, smiler, tæt på

græder, skuer langt væk.


Alt vil jeg opfange, min egen planet

når jeg svæver omkring din krop

og opfanger alle signaler

fra alle dine øjne:

ører, bryst, mund og skød.


Alt vil jeg opfange og kalde frem

og studere og kæle for

og analysere og kysse.


Er det sandt, er det muligt, min elskede

er du min egen planet?

ja, svarer du og puster lidt atmosfære i øret på mig

så hele din sjæl følger med

og dine øjne slår gnister

og havet skælver

og dit venusbjerg går i glædesudbrud.

Solopgange finder sted

ørkenstorme flytter sandet

og i et land står et lille barn

og spiser af den nyhøstede frugt.


Michael Strunge.

1978