23. nov. 2010

Dag 3

Hvad har du lavet i dag, forsinket, køkkenhold.
Stod op klokken syv ved lyden af min mobiltelefon, som mindede mig om endnu en dag i køkkenet. Trak i det varme tøj, for natten havde efterladt Ådalen hvid af sne. Mødte op i køkkenet, hvor vi sammen gjorde klar til morgenmad. Da morgenmaden var ovre, og vi havde ryddet af havde vi en pause på ca en halv time, hvorefter vi igen mødte op klokken ni og skulle lave frokost, som bestod af flæskesteg med sovs, kartofler og rødkål, og for vegetarerene biksede jeg en grøntsagsgryde sammen som skulle bages i buddadej. Fik en hurtig pause, hvor jeg kunne nå at være med til fællesmøde, hvor en af kontordamerne, Kirsten, læste højt af en novelle som tog sted i Grønland.
Derefter var det fuld fart fremad, for vegetarretten skulle i ovnen, og resten af maden på bordene. Folk strømmede ind i spisesalen, og alt gik som smurt. Så ryddede vi af og gjorde rent, og så var det tid til en velfortjent pause, hvor jeg lå og puttede under dynen og spille It-Girl på Facebook. Nam nam.
Så gik jeg ud i ophold og satte mig med Fie og Ø, som skulle til at se Inception. Den nåede jeg så ca tre kvarter af, for så skulle jeg i køkkenet igen. Vi varmede endnu en gang vegetarretten sammen med rødkålen, og Risengrøden var i ovnen. Vi stillede maden på bordet og skar rug- og franskbrød. Gentog proceduren med folk som sad og spiste, og ryddede så af igen-igen og gjorde rent endnu en gang, samt fik besked på at komme tilbage klokken kvart i ni, hvor der er aftenkaffe.
Og her sidder jeg så, udmattet og træt køkkenslave i min elskede seng på min elskede Ådal, som næsten er klar til at sove, med en tæt dyne af sne over sig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar