WANDERLUST

Kunsten at grine i søvne

Ådalen... Hvor skal jeg begynde? Det er et væld af forskellige følelser, som bliver fanget i det indre fiskenet. Man er glad, trist, lykkelig og så har man lidt hjemve på samme tid.

Vi står op, spiser, er til timer, hygger, spiser, er til timer, hygger, spiser, hygger og sover. Og stresser!

Mange tror, at efterskole er spild af tid, og at man ikke laver noget og aldrig får lektier for. Den fordom kan de godt begrave dybt ned i et mørkt hul! Os i niende klasse får bjerge af lektier for. Og det kan være meget svært at nå, før det første når der altid er så mange mennesker omkring én, og for det andet fordi at man kan har stilletid i en time.

Det kan føles uoverskueligt.

Men Ådalen er så meget andet end det! Man lærer noget nyt hver eneste dag, tager chancer og oplever. Hele tiden.

Det er det fedeste nogen sinde, og jeg føler mig uovervindelig, når jeg er der.

Det handler om at være til stede og snakke med alle, ellers kommer man ikke langt.

Denne skole, som er så fuld af farver og kærlighed, ville jeg ønske smittede resten af verdenen. For hvis hele verdenen var som Ådalen, så ville alle være lykkelige.

Som der stod på en indpakning til en Yogi-the : "Feel good, be good, do good."

-Det er vise ord!