bladene falder til jorden
Rådner op i den fugtige mos
ligesom tomme løfter
fra magten
skoven brander
Ring 112!
hjortene falder
trækker vejret for sidste gang
planterne visner
og varmen fra den uskyldige sommer forsvinder
Jeg må tænde et lys
Tænde et håb
for at vinteren bliver kort
og sneen ikke begraver os igen
Jeg mærker det i luften
På den bidende kulde
fryser marv, ben og sjæl
Jeg bliver skrøbelig
Et nemt offer
Det er efterår.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar