GODT NYTÅR

Kære gud, giv mig styrken til at kunne styre mig i aften, lad mig kunne feste hele natten i stedet for at gå kold for tidligt, fjern rynkerne under mine trætte øjne, giv mig en medusapiercing og en masse penge, så jeg kan købe min billet til roskilde festival SNART.
Giv mig 50 mere GB på min iPod, og giv mig forresten også en masse god musik.
Tryl et makro-objektiv og en fantastisk blitz frem i min kamerataske, gør, så Radiohead på magisk vis kommer og spiller den fedeste koncert på Ådalen, Giv mig et år mere derude, giv mig og min familie et stort hus i Århus, meget tæt på alting.

It's freezing out there!

Har i dag gået i en times tid i 10 minusgrader, hvilket resulterede i at mine ben blev dybfrosne.
Og så LØB jeg forresten også efter en solnedgang. Jeg føler mig lidt taber-foto-geek-agtig.

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR.

Nytårsfortsæt: Tage mig sammen i skolen og blive 100% vegetar. (Jeg gider ikke det der fis med at løbe og være sund, jeg kommer alligevel aldrig til at overholde det)

punktum.

Efterskolemylder, demokrati, sygedag og terminsprøver

Og det blev tirsdag den 7. December. Og det var helt tidligt på morgenen, da klokken til spisesalen ringede. Vi samledes, og opdagede at der ikke var morgenmad klar på bordene. Men til gengæld sad vores lærer Thomas på en af stolene foran os. Vi ventede på at han sagde noget, imens vi sad på bordene, afventende, trætte og ret sultne. Vi fik at vide, at lærerne ikke skulle være på skolen mere, og nu havde vi demokratisk projekt. han sagde, at vi selv skulle styre skolen, lave mad, købe ind og finde en styreform vi ville gå ud fra. da han var gået, gik nogle af os i gang. Vi delte roller ud, så der var nogen som gik til Hørning og købte ind, og nogen blev på skolen og fik styr på tingene. Vi rykkede med bordene, så i stedet for en masse små borde ude ved væggene, havde vi nu lavet en slags stor hestesko. Vi åbnede dørene fra samling og ud til spisesalen, så rummet blev meget større. Alt musik-grejet og de store højtalere blev rykket ud, så nu var der også plads til at folk kunne sidde og spille.
Morgenmaden kom på bordet, og folk kom hurtigt til syne i den helt nye spisesal, og var imponerede. De sad og nød deres morgenmad til dejlige jazzede toner, for Rasmus og Asger gav da lige et nummer.
Bag efter holdt vi fællesmøde, hvor vi blev enige om at vores styreform skulle være konsensusdemokrati og anarki, i en god blanding. Vi fik et køkkenhold på benene, og fik snakket alt igennem. Og så gik tiden hurtigt. Vi sad i vores helt nye ophold, med sofaer, lænestole, og masser af puder. Vi hørte god musik. Vi snakkede, puttede, grinte og hyggede. Vi fik maden på bordet, nogle gange var der mere end andre gange, men vi blev da mætte for det meste. Vi fandt et helt nyt fællesskab og genopdagede hinandens talenter og gode sider. Det var næsten sørgeligt da det var slut torsdag morgen. Men vi havde fået helt vildt meget ud af hver dag, og jeg var taknemmelig.
Så var det bare tid til at jeg kom tidligere hjem for at kunne nyde en fredfyldt weekend, med familiebesøg, hjemmebag og gensyn med veninder.
I går, mandag havde vi så drama, hvor vi øvede på vores julestykke, som vi skal vise til juleafslutning i næste uge.
I dag er både mig og min roomie Fie syge, så vi har ligget og set Pyrus og Sex And The City.

NamNam!

...Og det var så enden på 30 dages blogudfordring!

Jeg er simpelten for doven. Så det er slut.

Til gengæld får i lige et billede fra den smukke Ådal.

Dag 8

Dine gøremål for denne måned og hvorfor

Nu er denne måned snart slut, så jeg tager lige December i stedet:

-Jeg skal have septum og jeg GLÆDER mig (Septum: Tyrering i næsen, en piercing, se billede af mig fra dag 1)

-Jeg shal have købt/lavet julegaver til familie og venner

Jeg skal til gul hus weekend og julehygge med det meste af skolen

-Jeg skal have fundet en flyverdragt og en kælk, så jeg rigtig kan tumle i sneen!

Jeg skal tage en MASSE billeder

-jeg skal tage mig MEGET sammen i skolen

-Jeg skal holde bagedag ude ved min mormor sammen med min mor, mine to mostre og mine to kusiner

-Jeg skal også bage ude ved min faster og Jens Ejnar

-Jeg skal holde en dejlig juleferie hvor jeg skal savne ådalen og måske arbejde lidt.

-Jeg skal holde jul derhjemme sammen med Farmor, Farfar, Rasmus, Far og Mor.

-Jeg skal holde en festlig nytårsaften, men jeg ved ikke endnu hvor.

Dag 7

Et billede af dig og din nærmeste ven

Jeg er heldig. Jeg har nemlig flere end én. Både nogle hjemmefra og så er der kommet nogle ekstra til efter starten på Ådalen. Så jeg vil vise jer udvalget.

Dag 6

Et billede af dig fra 2007

Jep... Det er så mig... Langt hår og det hele. Og jeg ser enormt lille ud. Men jeg levede livet
som her på billedet hvor jeg er i sommerhus, et af mine yndlingssteder i hele verdenen.

Sne

Titusindvis af snefnug tumler forvirret rundt i luften,

Lander blødt på en pude af frost.

Jeg vil sætte øjeblikket på pause.

jeg vil gå igennem sneflokkene

og mærke det tø på in hud.

Jeg vil lægge mig ned

og kigge op på de tusinde hvide stjerner.

Jeg ville ønske jeg kunne iagttage det for evigt.

Det hober sig op

Jeg kan ikke følge med.

Er det virkelig allerede vinter?

Eller er det bare en smagsprøve?

En ting ved jeg

Jeg elsker den.

Sneen.

Dag 5

En hjemmeside du bruger jævnligt

Jeg har en tilståelse. Jeg er facebook-a-holiker. Det er det første jeg går ind på, når jeg åbner computeren. Det er en side, som holder mig opdateret om mine venners liv, for når man går på efterskole kan det være svært hele tiden at være up to date.

Dag 4

Et billede du har taget

Jeg tog faktisk dette billede idag, et meget beskrivende billede, nu hvor sneen er kommet og julen nærmer sig med hastige skridt. Jeg tog billedet i en køkkenpause, og det skal siges at det var en kold fornøjelse!

Dag 3

Hvad har du lavet i dag, forsinket, køkkenhold.

Stod op klokken syv ved lyden af min mobiltelefon, som mindede mig om endnu en dag i køkkenet. Trak i det varme tøj, for natten havde efterladt Ådalen hvid af sne. Mødte op i køkkenet, hvor vi sammen gjorde klar til morgenmad. Da morgenmaden var ovre, og vi havde ryddet af havde vi en pause på ca en halv time, hvorefter vi igen mødte op klokken ni og skulle lave frokost, som bestod af flæskesteg med sovs, kartofler og rødkål, og for vegetarerene biksede jeg en grøntsagsgryde sammen som skulle bages i buddadej. Fik en hurtig pause, hvor jeg kunne nå at være med til fællesmøde, hvor en af kontordamerne, Kirsten, læste højt af en novelle som tog sted i Grønland.

Derefter var det fuld fart fremad, for vegetarretten skulle i ovnen, og resten af maden på bordene. Folk strømmede ind i spisesalen, og alt gik som smurt. Så ryddede vi af og gjorde rent, og så var det tid til en velfortjent pause, hvor jeg lå og puttede under dynen og spille It-Girl på Facebook. Nam nam.

Så gik jeg ud i ophold og satte mig med Fie og Ø, som skulle til at se Inception. Den nåede jeg så ca tre kvarter af, for så skulle jeg i køkkenet igen. Vi varmede endnu en gang vegetarretten sammen med rødkålen, og Risengrøden var i ovnen. Vi stillede maden på bordet og skar rug- og franskbrød. Gentog proceduren med folk som sad og spiste, og ryddede så af igen-igen og gjorde rent endnu en gang, samt fik besked på at komme tilbage klokken kvart i ni, hvor der er aftenkaffe.

Og her sidder jeg så, udmattet og træt køkkenslave i min elskede seng på min elskede Ådal, som næsten er klar til at sove, med en tæt dyne af sne over sig.

Dag 2

Meningen med dit blognavn

"Emma og livet" Er jo meget nemt at forstå, det er en blog om mit liv og de store og små udfordringer og glæder jeg finder på vejen. Jeg lavede den egentlig for at skrive om livet på efterskolen, men det skulle vise sig, at bloggen blev lidt mere end det. Jeg skriver om mange ting, nogle gange lægger jeg bare billeder ud som beskriver min dag eller en speciel følelse, eller også skriver jeg et langt stykke tekst. Det er lidt som jeg lige føler for.

Jeg er rigtig glad for min blog, og jeg har tænkt mig at fortsætte i lang tid med det.

Dag 1

Et billede af dig taget for nylig og fem tilfældige facts

Jeg har ikke særligt meget hår.

Jeg har en sprudlende latter.

Min kat hedder stoffer.

Jeg er dårlig til tysk.

Min shampoo dufter godt.

30 dages blog-udfordring!

OG ALLE VAR LEVENDE

OG DET SOM FOR FÅ TIMER SIDEN HAVDE STÅET KLART VAR NU TÅGET OG USKARPT

OG JEG VIDSTE GODT HVAD JEG SKULLE NÆSTE DAG

OG SAGDE "TIL HELVEDE MED DET"

OG DET ENE KOM TIL DET ANDET

OG JEG BLEV MØDT AF NATTENS FROST

OG NÆRVÆRDET SMAGTE SØDT OG VARMT

OG DU FANDT NOGET HELT NYT

OG ALT VAR OPLYST.

Minder

Når man går på efterskole ønsker man næsten altid at tage det derhjemme med sig. Væggen skal helst være helt overklistret med billeder, som vækker minderne frem.

Jeg er en af dem.

Det kan være svært at opretholde kontakten til ens kære derhjemme. Man kan føle, at imens de måske vokser to centimeter, så vokser man en hel meter. Man begynder at kunne undvære det, som ikke er efterskolen i længere tid af gangen. Når tiden så kommer til at tage hjem undrer man sig over, hvor langt man selv er kommet i forhold til alle de andre. Man savner det ikke så meget mere, og når man er hjemme, er det eneste i ens tanker at komme tilbage til skolen. Og så en dag rammer de dig. Alle minderne fra forgangne år. Man rammes af en sorg som er svær at beskrive. Man længes hjem, og alligevel ikke. Det er et ræs, som er svært at holde trit med. Det er ikke det nemmeste i hele verdenen at gå på efterskole.

Men det er det bedste i verdenen.

Marion Costillard

Du kender måske denne ufatteligt smukke skuespillerinde fra "Inception" eller filmen om Edith Piaf - "La vie en rose". Når hun ikke brillerer på det store lærred er hun model for forskellige modeserier. Hun har blandt andet medvirket i et fransk og amerikansk Vogue, som jeg er den heldige ejer af.

Skønhed

Kate Moss

Favorites

1. Sko - Genbrug

2. Halskæde med sølvkugle - Eget design

3. Solbriller - Weekday

Jeg tænkte, at min blog trængte til lidt fashion. Både fordi jeg elsker modeblogs, og også fordi jeg er inde i en periode hvor jeg virkelig bliver inspireret af gadebilledet og moden som kunst.

Tanken om at vi gør vores krop til lærredet er fantastisk.

Mit næste køb: Støvletter med kilehæl fra føtex! 175,- KATJING!

Jeg takker JER, læsere for at være tålmodige og give god kritik. i holder bloggen kørende.

mysmys.

Året visner.

Kunsten at elske sine medmennesker og verdenen vi lever i - Uanset hvad

I denne uge har vi avisuge på skolen. Vores emne er "En verden i fattigdom", og vi er alle i forskellige redaktioner. I min redaktion er det kun Ayoe og jeg, så vi har samarbejdet om sådan cirka... Alt. Men overraskende nok er det vores gruppe som har været mest effektiv. Vi har skrevet om

rige afrikanere, Røde kors,

fattigdom som kultur/underholdning,

og så har vi lavet en voxpop om

pengei Århus by.

Til sidst skal alles artikler samles sammen, rettes og sættes op

som en otte-siders avis, og så skal den færdige avis sendes til

Ekstra Posten, som afholder denne konkurrence.

Jeg har nydt at have denne uge, på trods af stress og opgivenhed, fordi at det er meget anderledes. Vi sidder i små kontorer, så rød hus er helt omrokeret, med skillevægge og hele svineriet.

Åndeligt har jeg også nydt oplevelsen. Der har været en del debat,

og det har sat tankerne i gang hos mange.

Jeg tænkte lige på noget...
hvorfor er det, at folk altid opdeler andre mennesker i forskellige kategorier?
Er det bare noget, som vi gør uden at tænke over det, eller er det for at fremhæve os selv?
Jeg ved ikke, om man kan putte folk i en kasse, lægge låg på og sige: "Så, nu er du kommet i pop-kassen". Hvorfor kan vi ikke bare indfinde os med hvordan vi er og reagere anderledes?
Jeg ved det ikke.
Men jeg vil personligt prøve at tage mig sammen, og stoppe med det pjat.
For det er det jo!
Jeg syntes ikke det er specielt fedt at blive stemplet, og jeg er ret sikker på at der er andre som deler mit synspunkt.

AMEN.

Happy halloween!!!

Ferie-dates :)

Onsdag: Marie.

Torsdag: Først Fie i Århus Hvorefter jeg overnattede hos Kirsten.

I dag Fredag: Josephine.

I morgen lørdag: Astrid.

I overmorgen søndag: Anna-Victoria.

Livet er jo egentlig godt ved dig en gang imellem!

Jens Ejnar og Knud Holger.

Lille fætter knud.

bladene falder til jorden

Rådner op i den fugtige mos

ligesom tomme løfter

fra magten

skoven brander

Ring 112!

hjortene falder

trækker vejret for sidste gang

planterne visner

og varmen fra den uskyldige sommer forsvinder

Jeg må tænde et lys

Tænde et håb

for at vinteren bliver kort

og sneen ikke begraver os igen

Jeg mærker det i luften

På den bidende kulde

fryser marv, ben og sjæl

Jeg bliver skrøbelig

Et nemt offer

Det er efterår.

Ådalen til koncert med flødeklinikken.

Du har smukke træk
Du er urørlig
Du behersker dine smil, du sparer på dem
Du er i luften,
Dine vibrationer fylder rummet
Du har ikke tid
Nej, ikke nu
Måske senere
Du fylder mig op, så det siver ud af smalle sprækker
Du tror det er en selvfølge
At jeg følger dig
tanken om dig følger mig
Følger mine spor
Hjemsøger mig

Jeg glemmer dig aldrig.

Den mørke periode

I dag fortalte vores forstander Svend om efterskolelivets faser. Det viser sig, at vi er i en mørk og trist, opgivende periode lige for tiden. Gejsten og glæden over efterskolen er ligesom forsvundet i takt med efterårets stadige udvikling. Men vi må være stærke og holde ud, kæmpe for dette guldæg af muligheder og endeløs kærlighed og energi.
Jeg kan sagtens mærke det på kroppen. depressive tanker sniger sig ind i alle små og hjælpeløse sprækker, og det tærer virkelig på min energi og vilje. Mennesker omkring mig er trætte og opgivende, vil hellere stoppe og grave sig dybt ned under dynen i stedet for at hoppe op, sige HEJ! og forsætte med året som om intet var sket.
Men så nemt er det desværre ikke.

Lige pt sidder jeg med min dyne og hamstrer cookies og drikker en lille karton appelsin-juice til, lukket inde på værelset, med ingen lyst til at træde ud i det smukke solskin. Overhovedet.

Men show must go on, i morgen er endnu en dag, jeg må tage mig sammen, tage mig selv ved hårene, løbe en omgang om huset, smile til verdenen så den muligvis får lyst til at smile tilbage, Fik jeg sagt tage mig sammen?


Jeg vil opfordre til at lytte til Cocorosies ufatteligt smukke version af "Turn me on" ! Se den her: http://http//www.youtube.com/watch?v=CuaacrVXQgs

Kunsten at grine i søvne

Ådalen... Hvor skal jeg begynde? Det er et væld af forskellige følelser, som bliver fanget i det indre fiskenet. Man er glad, trist, lykkelig og så har man lidt hjemve på samme tid.

Vi står op, spiser, er til timer, hygger, spiser, er til timer, hygger, spiser, hygger og sover. Og stresser!

Mange tror, at efterskole er spild af tid, og at man ikke laver noget og aldrig får lektier for. Den fordom kan de godt begrave dybt ned i et mørkt hul! Os i niende klasse får bjerge af lektier for. Og det kan være meget svært at nå, før det første når der altid er så mange mennesker omkring én, og for det andet fordi at man kan har stilletid i en time.

Det kan føles uoverskueligt.

Men Ådalen er så meget andet end det! Man lærer noget nyt hver eneste dag, tager chancer og oplever. Hele tiden.

Det er det fedeste nogen sinde, og jeg føler mig uovervindelig, når jeg er der.

Det handler om at være til stede og snakke med alle, ellers kommer man ikke langt.

Denne skole, som er så fuld af farver og kærlighed, ville jeg ønske smittede resten af verdenen. For hvis hele verdenen var som Ådalen, så ville alle være lykkelige.

Som der stod på en indpakning til en Yogi-the : "Feel good, be good, do good."

-Det er vise ord!

I denne uge står den på Arbejde og sommerfugle i maven...
For om fem dage siger jeg pænt goddag til Ådalen!!

Okaaay....
Lad os nu bare sige at der var noget komsammen på østre i går, som var hyggeligt. Lidt for hyggeligt måske...
Men after all, hvad kan en cola og noget god musik ikke klare?(:

MEN! Der er ni dage til Ådalen idag! YAY!
Jeg glæder mig så så så meget, og nogen gange kommer jeg med små ukontrollerede glædesskrig, hvis jeg fx tænker på hvem jeg skal bo på værelse med, Hvem jeg bliver venner med, hvordan folk er osv...

I næste uge står den på arbejde hver dag, men det er faktisk fint nok, for så har jeg noget andet at lave en at sidde derhjemme og trille tommelfingre!
Det var alt for nu!

PEACE!

http://http://www.youtube.com/watch?v=hVPHQXfUVJ8

Lyt til Memoryhouse's sang "Sleep patterns" og bliv lullet i søvn af de drømmende toner.

Sommerferie - update!

Siden jeg sidst skrev (Hvilket er alt, alt for lang tid siden) Er der sket en hel masse. Så her kommer en nogenlunde detaljeret beskrivelse af min indtil videre dejlige sommerferie!


Den første uge gik med fest med pigerne fra min (kommende, efter sommerferien) gamle klasse om lørdagen, som var skide sjov og hyggelig og... Begivenhedsrig, så meget kan jeg sige!

Mandag til torsdag slappede jeg af..

Jeg har været i sommerhus med nogle af mine skønne veninder i tre dage. Det var en super god og afslappende tur med masser af sommer, sol, strand og en masse grineflip!

Så stod den på "Arbejd' arbejd'!" i fire dage, inden ti utroligt afslappende og find-dig-selv-agtige dage oppe i sommerhuset med mine kære forældre, som nogen gange er fantastiske og nogen gange ikke fatter en skid. men sådan er det!

Jeg har været på Langeland med mine forældre, i sommerhus og besøge nogen af vores gode venner. En skøn, skøn tur, med udsigt til den smukke natur.

...Og nu er jeg hjemme igen! Hjem til badning, kanotur, Århus og hygge.

Kan det blive meget bedre?

Nu er det sommer
solen kysser min kind
væk er alt mørke
fra mit efterårssind

Den varme vind blæser
vrister alle drømmene fri
-for nu er det endelig sommer

og det er noget vi kan li'!

P.A.R.T.Y T.O N.I.G.H.T !!!!

Så er der endelig sommerferie!

Dagen i går var en dag med meget blandet humør.
Jeg var lykkelig over, at endelig være færdig med ottende klasse, Men jeg var også ulykkelig over at skulle undvære min klasse og alle de andre.
-Men nu skal sommerferien nydes, og om lidt flytter jeg ind på Ådalen, og den tanke er helt fantastisk!
Jeg siger farvel til Vestre Skole Silkeborg og et glædeligt goddag til Efterskolen Ådalen, Hørning.

Så er der 4 dage til en yderst tiltrængt sommerferie!
Jeg tror faktisk, at min hjerne allerede holder ferie, for det er som om, at den ikke rigtig er klar på noget...
Dog skal jeg nyde de sidste dage sammen med min klasse, for hvem ved? Måske ser jeg ikke nogen af dem igen...!
Det er vildt at tænke på, at ni år så pludseligt skal ende!

Men det har været en fan- fucking -tastic weekend!
Først blev der holdt farvel-fest for mig og ronja, som også skal på efterskole, med pigerne fra klassen, hvilket var helt vildt hyggeligt,
og jeg nød virkelig at være sammen med dem hele aftenen!

Lørdag var jeg på arbejde om formiddagen og alene hjemme resten af dagen og natten, så den stod på selvforkælelse!

Søndag troede jeg, at jeg bare skulle være sammen med Anna-Victoria, men senere viste det sig med et højt "SURPRICE!!", at A-klassepigerne havde forberedt et surpriceparty for mig!!
Det var SÅ fedt, og jeg blev vildt overrasket, for jeg troede jo bare det var en helt normal søndag!

Det var det for nu.

PEACE!

Forleden dag afrimede jeg en fryser... "Ja? Og hvad så?"

Men det specielle ved det var, at da jeg havde tømt fryseren, hældt kogende vand ned i for at smelte isen og var i gang med at tørre vandet op,(med hovedet nede i fryseren)Bemærkede jeg en anderledes, sød og parfumeret duft, som mindede mig en svunden tid. Camping med mine forældre og lange bilferier til Sydfrankrig.

Det er sjovt, hvordan dufte kan påvirke os og få os til at tænke over tingene.
"Hvor blev børnehaven af? Eller hvad med køreturene ud i landet, hvor man på rastepladserne stoppede, gik lidt væk fra sine forældre, og indsnusede indtryg. Lyde, lugte og syn, som på en eller anden mærkelig måde sætter sig fast på nethinden.

Jeg syntes, at vi skal huske på de gode tider, og sætte pris på minder og mennesker.

- Peace!

Så var det i lørdags.
Ny elevdag på Ådalen, og gud, hvor var jeg dog nervøs!
Da dagen startede og jeg stod op var jeg egentlig ikke nervøs, men da jeg sad i bilen kunne jeg mærke spændingen for hver kilometer, tættere og tættere på det sted, hvor jeg skal bo i et helt år.

Alle de andre så meget ældre ud end mig, og jeg følte mig malplaceret som jeg sad på min klapstol med mor og far til hver side. Som jeg kiggede rundt, så jeg mange forskellige typer. Der var poptøsen, hippien, ham den ranglede guitar-dude, computernørden, emo'en, jeg kunne blive ved. Det gik op for mig, som jeg så rundt i salen, at "Hey! Jeg kan da sagtens finde venner her!", for alle så rare ud, og inderst inde var de nok lige så skælvende af nervøsitet som jeg var.

Talen fra diverse lærere var slut, og nu blev eleverne ladt alene, for forældrene måtte ikke være der mere. De skulle have samtale med lærere, og vi skulle lege.
-Sådan blev det. Vi legede 'Banke, banke bøf' blandet med 'katten efter musen', sangleg, og en leg med nogle klemmer, som jeg ikke kendte i forvejen.

Selvfølgelig var det akavet. Sådan er det altid, men der var så meget positiv energi i rummet, at man simpelthen ikke kunne lade være med at trække på smilebåndene!

Det bliver helt fantastisk. Et helt år med venner, minder og kæmpe muligheder for at gøre det man er god til.

-Og jeg kan ikke vente!